Baggrund

Mit navn er Mette Lund Franck. Jeg er klassisk sanger, sang- og stemmepædagog og logopæd med speciale i stemmelidelser. Så længe jeg kan huske, har jeg arbejdet med den menneskelige stemme som sanger og underviser. Jeg fascineres dagligt over dybden af den virkning, som stemmearbejde har på mennesker, jeg underviser. Ikke sjældent er det ikke blot fysiske vaner som ændres, men der sker også livstransformerende processer lige foran mine øjne. Stress reduceres, mindreværd ændrer sig til harmoni, Anspændthed til afspændthed, livsbaner ændres, nye veje dukker op. Det er i sandhed magisk at være med et stykke ad vejen, som en slags lygtemand eller banebryder og ihvertfald vane-bryder og så give slip igen, når personen foran mig har fundet sig selv, sin stemme, sit udtryk og mange gange også sin vej og tør lade sit udtryk fylde, stå ved sig selv og sine kompetencer, lader sit lys skinne. Jeg elsker, at hjælpe andre med at skinne, for på den måde bliver der bid for bid lidt mere lys i verden.Det er sådanne processer, som gør det så meningsfyldt og vedkommende at arbejde med den menneskelige stemme. 

Jeg er ekstern lektor i 'Personlig Stemmedannelse' på BA-uddannelsen i Audiologopædi samt i faget 'Udredning og behandling af stemme, strube og svælgsygdomme på Kandidatuddannelsen i Audiologopædi v. Syddansk Universitet', hvor jeg også afholder kurserne 'Stemmen i personlig udvikling' og 'Public Speaking and Presentation Skills Training' for ansatte ved SDU.

Jeg er tillige ansat på Kommunikationscenter Odense, hvor jeg varetager udredning og behandling af personer med funktionelle, organiske og neurologisk betingede stemmelidelser samt EILO, VCD og andre atypiske vejrtrækningsproblemer. Jeg underviser og behandler personer med stemmelidelser i tæt samarbejde med OUH, andre hospitaler og privatpraktiserende øre- næse-halslæger. Som en del af min praksis medvirker jeg til undersøgelser i Foniatrisk-Logopædisk klinik på Øre-næse-halskirurgisk Afdeling på OUH samt deltager i nationalt netværk for logopæder ansat i logopædisk/foniatriske hospitals-afdelinger. 

I min private praksis underviser jeg topatleter med anstrengelsesudløste vejrtrækningsproblemer (EIL, EILO, VCD) i åndedrætsteknik og strubeåbnende øvelser til fremme af præstation og ydeevne. Dette sker i tæt samarbejde med sports coaches og øre-næse-halsafdelingen på udvalgte hospitaler.

Jeg rehabiliterer tillige professionelle stemmer (klassiske og rytmiske sangere, skuespillere og andre faggrupper med store stemmekrav).

Med en baggrund som professionel sanger, kender jeg til at skulle præstere under stort pres, dette tilsammen med min grunduddannelse i kognitive behandlingsformer danner grundlaget for en stor forståelse af de vilkår professionelle stemmebrugere/sangere og topatleter arbejder under samt viden om og redskaber til at bevare kroppen i balance selv under endog meget stort fysisk og mentalt pres.

Gennem mit firma Stemmens Portal har jeg siden 2007 afholdt stemme- og sangkurser for bl.a. SDU, UCL, Conventum (LO), Kræftens Bekæmpelse, Ærø Højskole, Dallund Rehabiliterings Center, Lær at tackle kurserne, Patientuddannelsen, AOF mm.

Det er mit ønske gennem denne kursusportal at videregive min viden og mine erfaringer til andre stemmeprofessionelle.

  • Diplomuddannet klassisk sanger fra DFM

    • Opera, operette, musical, koncertvirksomhed

  • Sang-/stemmepædagog

  • Voksenunderviser

  • BA i logopædi fra SDU

  • Stemmekonsulent på Kommunikationscenter Odense

  • Ekstern lektor v. Kandidatuddannelsen i Audiologopædi, SDU:

    • Personlig Stemmedannelse

    • Udredning og behandling af stemme, strube og svælgsygdomme:

      • Den professionelle stemme, Larynxcancer: stråleskader og postoperativ stemmebehandling, Kronisk hoste, EILO

  • Gæsteunderviser v. HR Udviklingen, SDU:

    • Stemmen i personlig udvikling

    • Public Speaking and Presentation Skills Training

  • Gæsteunderviser v. Kandidatuddannelsen i Elite Idræt v. SDU:

    • Stemmen i personlig udvikling

  • Grunduddannelse i kognitive behandlingsformer 

  • MLMT Palpation og manuel behandling
     

LOGOPÆDISK STEMMEMETODIK:

KURSUSPORTAL & STEMMEKLINIK

v. METTE LUND FRANCK

  • Facebook Social Ikon
  • LinkedIn Social Ikon

© Mette Lund Franck, Stemmens Portal/Logopædisk stemmemetodik 2018